Pligter og lovgivning
I det næste gennemgår vi de forskellige valg og pligter Den Sociale Skadestue har for at drive et tilbud som vores. Vi har fra starten af vores tilbud været en anonym rådgivning uden registrering. Kommunerne i Danmark har også pligt til at der skal være den slags tilbud til borgerne. I forlængelse af tilbuddet om anonymitet og ingen registrering har vi altid været meget omhyggelige med og praktiseret vores tavshedspligt, da den er vigtig for at vi som en anonym rådgivning fortæller at vi også har tavshedspligt. Borgerne skal føles sig trygge ved at henvende sig hos os.
Anonymitet
I Den Sociale Skadestue er man som udgangspunkt anonym og det er op til borgeren der henvender sig hvor meget de vil fortælle om sig selv af personlige oplysninger. Typisk (ved telefoniske henvendelser) får vi et fornavn, ca. alder, og om man er tilhørende i Aalborg eller region Nord. Ved personlige henvendelser behøver vi ikke spørge om alder, da man jo kan se hinanden.
Hvis du ringer på vores telefoner i åbningstiden kan vi ikke se dit telefonnummer.
Hvis Den Sociale Skadestue skal hjælpe med noget ud over henvendelser i åbningstiden, så er alt samtykke baseret. Det vil sige at du skal give dit samtykke til hvilke oplysninger vi skal have, hvad de skal bruges til og i hvilken periode samtykket gælder.
Hvis der aftales fx et samtale forløb er det praktisk at man har hinandens (rådgiver og borger) telefonnummer eller mail så man kan sende afbud ved sygdom osv.
Læs om vores privatlivspolitik her.
Tavshedspligt, underretningspligt og afværgepligt.
Tavshedspligten betyder at vi ikke deler oplysninger og viden om borgere der henvender sig i skadestuen med andre udenfor vores hus. Vi taler om henvendelserne på vagten og os i mellem, dels for at lære, dels for at sikre kvaliteten af vores rådgivning. Vi modtager supervision af ekstern supervisor, hvor vi også med udgangspunkt i vores henvendelser (anonymiseret), får supervision for at lære og udvikle vores faglighed og kvalitet i rådgivningsarbejdet. De 2 gange hvor har pligt til at bryde vores tavshedspligt bliver beskrevet nedenunder.
Underretningpligt har alle dansker (§ 154), men særlig har man det som rådgivning og Den Sociale Skadestue har skærpet underrningspligt (§ 153). Det betyder at hvis man bliver vidne til eller kommer i kontakt børn eller en ung (under 18 år) der mistrives eller lider overlast (udsættes for vanrøgt, vold, mishandling, seksuelle overgreb med videre eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare) , så har man pligt til at underrette kommunen. De få gange det er aktuelt i Den Sociale Skadestue forsøger vi at italesætte det med borgeren der henvender sig og lave et samarbejde omkring underretningen. Et positivt udfald af en underretning, er at en familie der har henvendt sig da de ikke har det godt fx får den hjælp de har brug for. Det er altid de ansatte socialfaglige medarbejdere der tager disse samtaler med borgerne og om nødvendig laver underretningen.
Afværgepligt (§ 141, 253) betyder at vores tilbud har pligt til at reagere hvis vi bliver i en samtale vidne til at der er fare for en persons liv og velfærd. Fx hvis en person fortæller at vedkommende vil tage sit eget liv og det ikke lykkes rådgiveren at tale personen fra det, skal vi handle på henvendelsen ved fx at henvende os til vagtlæge systemet, politiet eller alarmcentralen. Det samme gør sig gældende hvis vi bliver vidne til en borger der vil gøre skade på andre.