Hjælpen du får
Den Sociale Skadestue er til dig i Aalborg Kommune og resten af Nordjylland. Uanset køn, alder og bagrund, tilbyder vi altid en omsorgsfuld samtale under fire øjne, hvor der er tid til at lytte, forstå og finde veje ud af ens udforinger. Vi tilbyder personlig og telefonisk rådgivning. Rådgivning betyder ikke at vi som udgangspunkt giver gode råd, men er en samtaleform hvor rådgiveren lytter, forsøger at forstå og rummer din situation og oplevelser. Rådgiveren støtter dig i at reflektere og blive klogere på dine ressourcer og muligheder. Rådgivning er en form for samtaler hvor man fremmer forandring, troen på egne styrker og indflydelse over eget liv. En god samtale, synes vi på Den Sociale Skadestue, er når man har fået talt om sit problem, føler sig hørt og forstået og har lidt mere overblik over egen situation.
Den Sociale Skadestue er en skadestue som tilbyder dig hjælp her og nu, men er der behov for at du bruger os i en periode så kan du også gøre det. Vi kan fx også aftale at du taler med den samme rådgiver nogle gange hvis det er det der er behov for og giver mest mening. Vi kan tilbyde at være bisidder, hvis man fx har svært ved at forklare hvad man har brug for hos egen læge eller hos ens socialrådgiver. De ansatte socialrådgivere i huset kan også tilbyde en mere omfattende hjælp hvis der skal mere til end nogle samtaler i vores tilbud for at din situation ændrer sig. Vi tager udgangspunkt i det du henvender dig med og så finder vi ud af sammen med dig, hvad der skal til for at du får den hjælp du behøver.
Du er altid velkommen til at komme forbi til en samtale i øjenhøjde!
Du kan på alle årets dage henvende dig personligt på Vor Frue Plads 6 i tidsrummet fra kl. 18-07.
Her vil du stå i læ indenfor og vente i vores “sluse”. I løbet af nogle minutter vil der komme en ansat medarbejder ned til dig og spørge til hvad du har brug for hjælp til. Hvis det er noget vi kan hjælpe med så bliver du lukket videre ind i huset og vi finder et ledigt samtalerum hvor du bliver sat ned og tilbudt en kop kaffe eller te. Herefter møder du den rådgiver du skal tale med, hvorefter I sammen taler om det du har brug for at tale om. Du vil få god tid og rum til at kunne fortælle din historie. Med andre ord så vil vi gøre hvad vi kan for at forstå den situation du står i, og vil forsøge bedst muligt at rådgive dig i hvordan du kan håndtere den. Vi hjælper også gerne med at oplyse og rådgive om andre hjælpemuligheder udover Den Sociale Skadstue hvis du har behov for det.
Du er ikke alene – andre har også haft brug for en snak
Vi har to historier fra Jørgen og Kim, to tidligere besøgende hos DSS. Hvis du kunne tænke dig at vide hvordan andre har oplevet deres besøg, kan du her læse deres fortællinger.
Du er altid velkommen til at kontakte os og få en samtale over telefonen!
Du kan på alle årets dage henvende dig telefonisk på telefonnummer 98123292 i tidsrummet fra kl. 18-07.
Så snart der er en rådgiver ledig tager vi telefonen og du vil få god tid og rum til at kunne fortælle din historie. Med andre ord så vil vi gøre hvad vi kan for at forstå den situation du står i, og vil forsøge bedst muligt at rådgive dig i hvordan du kan håndtere den. Vi hjælper også gerne med at oplyse og rådgive om andre hjælpemuligheder udover Den Sociale Skadstue hvis du har behov for det.
Selv om det er en overvindelse for de fleste at skulle bede om hjælp, så er det særlige ved telefonrådgivning at det ofte er lidt nemmere at overvinde sig selv til at bede om hjælp da det kan forgå lidt mere anonymt og fra ens egne trygge rammer. Men det kræver også lidt flere spørgsmål fra rådgiverne for at forstå din situation og behov, da man jo ikke kan se hinanden.
Jørgens historie
Dybt suk. Jeg synker en gang – Den Sociale Skadestue står der på skiltet ved siden af døren. Jeg synker endnu engang. Jeg glor stadig på skiltet, så synker jeg en tredje gang og tænker, at tre er sådan et passende antal gange at synke, og så tager jeg fat om dørhåndtaget.
Ding-dong lyder dørklokken, da jeg træder ind. Lyden runger i mine ører – åh nej, tænker jeg, nu ved halvdelen af Aalborg, hvor jeg er henne. Men tøvende begiver jeg mig op af trappen alligevel. ”Hej, jeg hedder Malene” siger damen, der pludselig står foran mig. ”Go-God aften, Jørgen”, vælter det ud af mig. ”Kom med denne vej, så kan vi gå ovenpå og snakke”.
Vi kommer ind i et rum, sætter os ned i en sofa, og hun spørger, om jeg vil have noget at drikke. Nej tak, svarer jeg. Hun tænder nogle fyrfadslys, roen sænker sig. ”Hvad har fået dig til at komme her i aften?”, spørger hun. Tankerne ræser gennem hovedet på mig – hvad skal jeg sige, hvordan får jeg begyndt? Jeg begynder at mumle nogle ord. ”Det var dog forfærdeligt”, udbryder hun pludselig. Jeg kigger op, møder hendes blik og bliver nærmest chokeret over den forståelse og oprigtighed, der er i det.
Hun begynder at stille spørgsmål. Derfra og så resten af aftenen sidder jeg og ævler løs. Det var på ingen måde nemt, men da jeg går derfra nogle timer senere har jeg den faste overbevisning, at fra nu af skal det nok gå fremad.
Det er aldrig nemt at tage det første skridt, især ikke når det drejer sig om noget så personligt som at dele ens inderste tanker og følelser – men jeg ved nu, at Den Sociale Skadestue er der for at hjælpe med at tage dette første skridt. Jørgens navn er opdigtet – al henvendelse på skadestuen er nemlig anonym. Fortællingen er forkortet en smule.
Kims historie
Den aften, jeg ringede herind første gang, var jeg virkelig langt nede. Så langt, at de sendte en taxa ud efter mig. Det er en undtagelse, at de gør det. Jeg følte mig rigtig godt modtaget, da jeg kom herind. Jeg var her i en to-tre timer, da jeg havde meget på hjertet.
Det sværeste er at bede om hjælpen. Det, der skete for mig var, at min kone og jeg gik fra hinanden, og jeg snakkede ikke rigtig med nogen om det i fem måneder. Jeg troede, jeg kunne klare det selv, at det var et flip, at jeg havde det så dårligt. Men jeg kan ikke magte at gå med det alene.
Det her sted er langt fra, så klinikagtigt som jeg havde forventet. Her er mere personligt og afslappet, mere frit. Du kan sidde i en sofa med en kop kaffe, mens du snakker. Jeg har før gået hos en psykoterapeut, men der sad jeg med den der følelse af, at jeg var der, fordi der var noget galt med mig.
Jeg har familie og venner og et arbejde, der har støttet mig meget gennem alt det her. Men det er ikke det samme at snakke med venner og familie. Jeg kan godt føle mig som lidt af en belastning, når jeg gør det. Herinde er der en, der lytter til mig, og som kan se tingene udefra. Det kan vennerne og familien ikke, det kender de begge parter for godt til.
Jeg kommer stadig herinde jævnligt. Som regel er jeg mere glad og tilfreds, når jeg går herfra, fordi der er en, der har gidet at lytte. Jeg er mere optimistisk nu.
